Holmen 1868-1920


1920
Holmens udseende efter 1. verdenskrig. Området fremtræder nu stærkt bebygget og der er anlagt Luftmarinestation ved en opfyldning nær 1. Redan, nu Margretheholm.

I 1864 var den danske flåde stadig stærk nok til at tage kampen op med den tyske, f.eks. i slaget ved Helgoland. Efter 1864 oprustede Preussen og anlagde flådehavn i den nyerhvervede Kiel. Tankerne om revanche mod Tyskland blev skubbet i baggrunden efter den fransk-tyske krig, der klart viste hvor stærk en modstander tyskland var blevet i løbet af ganske få år. Endelig var der megen uenighed både fagligt og politisk med hensyn til hvordan den danske flåde skulle udformes i fremtiden. Der var dog enighed om, at udskiftning af en række ældre, træbyggede skibe var nødvendigt.
Omkring 1870 opfyldte havnevæsenet en den af Refshalegrunden nord for Quintus og dannede Refshaleøen. Refshaleøen fik vejforbindelse fra Prinsesegade via Refshalevejen på bagsiden af NyeWerck, den tidligere Erdkehlvej. På Refshaleøen etablerede B&W´s skibsbyggeri sig og kom senere til at levere mange maskiner og skibe til flåden.
I 1860´erne etableredes en sømineafdeling på Quintus og Søartilleriet eksperimenterede med forskellige typer af torpedoer. Stangtorpedoer bestod af en sprængladning af skydebomuld anbragt på en ca. 8 m lang stang. De bragtes til eksplosion ved kontakt med et målet, en temmelig risikabel affære, der også medførte en dødsulykke. Slæbetorpedør slæbtes efter fartøjer og dirigeredes til siden ved hjælp af påmonterede finner. Endelig var der de selvbevægelige torpedoer (Whiteheads konstruktion), der blev fremtidens torpedotype. Blandt nybygningerne var det mest markante skib panserskibet Helgoland, der søsattes 1878. Det var så længe det var i brug nordens største panserskib og var armeret med 1 30,5 cm og 4 26 cm kanoner. Det medførte endvidere to torpedobåde. At der var forvirring mht. hvilke skibstyper der skulle satses på, viser bygningen af krydserfregatten Fyen i 1882. Fyen var et  tremastet damp/sejlskib uden pansring. Det viste sig uegnet til danske farvande og var dyrt i anskaffelse og drift. Paradoksalt nok blev Fyen det skib, der anvendtes længst i flåden, i alt 80 år. De sidste 55 år tilbragte det dog som kaserneskib, opankret ved Elefanten på Nyholm. Den 75 m høje stormast anvendtes til sendemast på Holmens radiostation. Radiostationen lå hvor nu "Grønningen" i Schifters Kvarter ligger, men er flyttet til Nyholm (ved "Bræddehytten"). I 1880-90 byggedes seks jernskure til Torpedobåde på sydsiden af Nyholm. De blev nedrevet i 1965, men rester af træværket til deres ophalingsbeddinger ses stadig ved Tømmergravens nordlige bred. I 1887 øgedes skibsbyggeriet på Nyholm med en
længe og i 1891 kom Arresthuset til, også kaldet "Stenhuset".
På Frederiksholm opførtes en kontorbygning på Elmealle (nu Philip de Langes Alle) lige over for Chefen for Orlogsværftets kontor. Dertil kom en bygning med Kobbersmedje og  Metalstøberi i 1883-84 og den monumentale Kedelsmedie i 1886-87. Til fysisk træning af flådepersonalet opførte 1892 Exercer- og Gymnastikhuset med en sportsplads, hvor Schifters Kvarter nu ligger. Exercer- og Gymnastikhuset anvendtes også til officielle begivenheder, som f.eks. en mindehøjtidelighed for omkomne fra den engelske U-båd E13, der gik på grund i Øresund i 1915 og blev angrebet af en tysk torpedobåd, indtil danske flådeenheder lagde sig imellem.
Modelkammeret på Frederiksholm er opført 1892-93 og husede de modeller, der var anvendt til skibsbygning. Modellerne er nu overført til Orlogsmuseet. Lige syd for Modelværkstedet kom Beklædningsmagasinet til i 1888-89. I 1901 opførtes et kulissemagasin for Det Kgl. Teater på Frederiksholm. En del af personalet på Holmen tjente lidt ekstra som statister og sceneteknikere på Det Kgl. Holmens folk var vant til at håndtere tovværk og havde derfor den helt rigtige baggrund som scenearbejdere. Kulissemagasinet blev revet ned i slutningen af 40´erne.
På Dokøen nedbrændt Panserværkstedet i 1886 og erstattedes af Søndre Arbejdsbygning. I denne periode anskaffedes også en flydekran, der bl.a. anvendtes til opsætning af Frederik VIIs statue foran Christiansborg og til nedsænkning af cementkasser og landsætning af kanoner på Middelgrundsfortet. I 1905-06 byggedes en klapbro imellem Frederiksholm og Nyholm og i 1908 den tidligere omtalte radiostation. Den var i brug til tiden efter 2. verdenskrig. På Nyholm opførtes den store trefløjede Kasernebygning i 1908-10. På grund af det store kulforbrug ombyggedes planbygningen ved mastekranen til kuldepot i 1912.

U-både- og flyvemaskiner
I årene op til og efter 1. verdenskrig udvidedes flåden med U-både og "flyvebåde", dvs. vandflyvere. I begge tilfælde importeredes de første fartøjer, hvorefter man lærte sig kunsten selv. De første tre U-både byggedes i Italien, derefter tre magen til på licens på Holmen. Det samme gjaldt flyvebådene, hvoraf der byggedes i alt 24 i årene 1914-1919.