Holmen 1920-1945

1941		 I 1941 var skibsbyggeriet flyttet fra Nyholm til Dokøen, hvor det store skibsbygningsværksted opførtes 1926. Desuden var der på Margretheholm anlagt en luftmarinestation, på Nyholm en søofficerskole ligesom der var foretaget en udvidelse af artilleriværkstederne på Arsenaløen.

Mellemkrigsårene.
I mellemkrigsårene rationaliseredes skibsbyggeriet på Holmen. Skibsbyggeri på Nyholm opgaves og flyttedes til Dokøen, i bekvem nærhed af de store værksteder på Frederiksholm. Et gammelt arbejdshus nord for dokken på Nyholm blev erstattet af de to højbanekraner, der stadig "pryder" den nordlige Dokø. Syd for dokken opførtes et nyt skibsbyggeri i 1926. Foruden opførelse af flere andre bygninger i forbindelse med skibsbyggeriet, erstattedes den gamle svingbro fra 1862-63 til Frederiksholm af en dæmning. Dæmningen blev lagt over den gamle granitpille til svingbroen. Granitpillen kom til syne igen i forbindelse med operabyggeriet (se billedet).

Holmen under 2. verdenskrig.
Ved starten af 2. verdenskrig kunne det konstateres , at flåden var i ringe stand og at der kun kunne mønstres 16 (af ca. 40) skibe, der kunne siges at være i god stand. Omkring årsskiftet 1939-40 besluttedes det at tilføre ekstraordinære midler og trods materialmangel lykkedes det at bygge to minefartøjer og 13 minestrygere før midten af 1942. Andre planlagte skibe måtte annulleres efter 9- april 1940. Efter besættelsen udførte flåden især overvågning og minestrygning i danske farvande. I januar 1941 tvang tyskerne flåden til at udlevere sine torpedobåde, hvilket førte til at alle flådens skibschefer fik en forseglet ordre, hvis indhold var skibene skulle sænkes eller søge svensk farvand, hvis det blev beordret som følge af en yderligere skærpelse af forholdet til besættelsesmagten. Den 29. august 1943, efter samarbejdspolitikkens sammenbrud, forsøgte tyske styrker at trænge ind på Holmen. Værftsbroen var på det tidspunkt åbnet og tyskerne henvistes til Kongebroen. Den tyske parlamentær stillede derefter overfor Holmens chef et ultimatum om udlevering af flåden til besvarelse inden for 30 min. Inden fristen var udløbet var der givet ordre til sænkning af fartøjerne, hvorefter tyskerne indtog Holmen. To danskere dræbtes, måske på grund af tysk nervøsitet og misforståelser. Den danske arbejdsstyrke overførtes til civile opgaver og værftets administration overtoges et par måneder senere af Howaldtswerke med den klausul, at det kun måtte reparere handelsskibe, fortrinsvis danske.
En af de mest dramatiske episoder den 29. august opstod da artilleriskibet Niels Iuel, der var på øvelse i Isefjorden - det eneste sted, hvor tyskerne tillod det - tidligt om morgenen forlod Holbæk for at søge tilflugt i Sverige. Ved Hundested reduceredes farten idet man forsøgte at få klare ordrer fra Søværnskommandoen. Imidlertid angreb Luftwaffe Niels Iuel med bomber, der selv om de ikke direkte ramte, skadede det aldrende skib så meget, at det måtte grundsættes. Fem mand af besætningen såredes og en døde et par dage senere.

Svingbropillen. Klik for at forstoerre.

Her ses den gamle svingbro.
Der byggedes også et marketenderi øst for Hovedmagasinet, det anvendes nu til samme formål af Arkitektskolen. I øvrigt var mellemkrigsårene præget af besparelser og nedskæringer, især omkring kriseperioden omkring 1930. Der byggedes dog på Holmen foruden de relativt få orlogsskibe også motorredningsbåde, der var så vellykkede at de kunne sælges i Holland og Belgien.
En ny Søofficerskole påførtes 1938-30 på Nyholm. Derved kunne uddannelsen af søofficerer, der havde forgået i en række bygninger, få fast opholdssted. 
1939 opførtes et flyvemaskineværksted på det sydlige Frederiksholm. Her skulle luftfartøjer til hæren og flåden bygges. Virksomheden blev indstillet efter besættelsen og værkstedet anvendtes i stedet til eftersyn af motorer fra Torpedobåde. Desuden udvidedes luftmarinestationen på Margretheholm. I 1941-42 byggedes et elektronikværksted på Frederiksholm. Det anvendes nu som værksted for Arkitektskolen.