Interessante bygninger på Holmen i kronologisk orden
antallet af stjerner angiver seværdighedsgraden efter NetMesterens ringe skøn

Næsten magen til Carls Bastion	1688	Krudthuset i Wilhelms Bastion (***) er voldområdets ældste bygning. Bygmester Hans van Steenwinckel d.y. Indgår nu i Christiania med alt det, det indebærer mht. manglende veneration for fortidsminder.
	1690	Carls Bastion (***). Næsten magen til forannævnte.
	1723-29	Gl. østre Takkeladshus, Gl. Vestre Takkeladshus (***) på Nyholm, bygget til at rumme takkelagen fra oplagte skibe. Gl. Vestre Takkeladshus blev senere skåret over i to dele af hensyn til en nu nedlagt sporvej fra Nyholm til Frederiksholm. De ældste bygninger på Holmen.
	1743	Spanteloftbygningen (***), Nyholm. Bygget til at huse chalupper i underetagen, mens loftet skulle rumme spanter til nybygninger. Erstattede et materialhus fra 1721. Huset er bygget i bindingsværk med tømmer fra Københavns Slots nedrevne ridehus.		På billedet til venstre ses spanteloftsbygningen i april 2005 efter en omfattende restaurering.
	1745	Nyholms Hovedvagt (***), "Under Kronen", Arkitekt Philip de Lange. Uret i tårnet er en gave fra Fr. V. Det er fremstillet af urmager Peter Mathiesen og fungerer stadig. I Hovedvagten modtages fornemme besøgende efter salut fra batteriet Sixtus.
	1745	Frederiks Bastion (***). Krudthus opført af Philip de Lange i 1745-46 efter design af den franske ingeniørgeneral Vauban. Karakteristisk ved de fem kraftige støttepiller på hver side.
	1745	Arsenalbygningens vestfløj (***). Tegnet af Philip de Lange efter ordre fra Danneskiold-Samsøe. Bygningerne har facade mod Christiansholm, hvor hovedindgangen var og blev forbundet med en udsmykket portal, "Kongeporten", der nyligt er restaureret (øverste billede). øverst i portalen ses rigsvåbenet, hvorover en buste af Chr. 6. troner (nederste billede).
	1746	Charlotte Amalies Bastion (***). Magen til krudthuset i Frederiks Bastion.
	1744-54	Masteskure og Mærsehus opføres på Langøen (senere vestlige del af Frederiksholm). Anvendes nu til erhverv efter en vellykket modernisering.
	1749	Mastekranen (***), Nyholm. Opført af Philip de Lange og tømrermester Jens Pedersen Wisborg. Kranen er en tømmerkonstruktion omgivet af en muret skal, der kun tjener til beskyttelse mod vejrliget. Den karakteristiske trækonstruktion øverst er af hensyn til elasticiteten surret sammen med reb. En lignende kran opførtes 1754 på Christiansholm, men blev nedrevet i 1869, tre år efter at Christiansholm var solgt til et privat firma. Privatisering!
	1754	Mastekranen på Christiansholm, se ovenfor
	1764	Planbygningen på Nyholm (***). Erstattede et faldefærdigt spantehus og anvendtes til hugning af spanter. Det kunne rumme spanter til to orlogsskibe. På sydsiden opførtes af planbygningen opførtes en søjlebåret udsigtspavillon, hvorfra kongefamilien kunne overvære søsætning af skibe. Den blev nedrevet 1875. Planbygningen havde oprindelig to rum adskilt af søjler og et todelt tag, men ombyggedes 1912 til ét stort rum og anvendtes i en periode som kuldepot. Det blev den ikke kønnere af.
	1770-71	Sidefløjene på Arsenaløens bygninger (***). Samtidig byggedes en mur mod øst, så der dannedes en rektangulær gård, Kuglegården, der anvendtes til opmagasinering af kanonkugler. Der står stadig et par kuglebænke med kugler til pynt. Er nu nenoveret af Mogns de Linde og er hovedsæde for Louis Poulsen.
	1774 forlængede 1784-88	Hovedmagasinet og Takkelloftet på Frederiksholm (***). To af Holmens største bygninger, hver 140 m, tegnet af Philip de Lange. De to bygninger var oprindeligt forbundet med en portal ligesom Arsenaløens vestfløje. De havde oprindeligt i to etager, men fik yderligere en etage i forbindelse med flådens endelige udflytning fra Gammelholm. Det ses stadig tydeligt på bygningerne. Nord for og syd for Hovedmagasinet hhv. Takkelloftet byggedes masteskure af træ med tegltag. De nordlige er nedrevet, nogle af de sydlige står stadig.
	1781-1783	2. og 3. Redan (**). De vinkelbyggede krudtmagasiner opførtes efter krav om fjernelse af krudt fra byens nærhed efter en eksplosionsulykke ved østerport. De bruges nu af Christiania.
	1788	Flagbastion Sixtus (***) med "Rigets Flag" etableres på Nyholms nordside. Rigets Flag følger ikke de normale regler for flagning. Siden slutningen af 1800-tallet har splitflaget altid vajet fra solopgang til solnedgang. Der afgives ét salutskud ved hejsning og nedhaling af flaget. På de dage af året, hvor solopgangen finder sted før kl. 8, afgives salutskuddet dog præcist kl. 8. Flaget sættes normalt kun på halv stang langfredag, ved Majestætens død, samt når det i øvrigt bestemmes. På Kong Christian X's direkte ordre blev flaget således sænket på halv stang, da 6 danske torpedobåde i februar 1941 under stærkt pres blev udleveret til den tyske besættelsesmagt.
	1800	Quinti Lynette (**).
	1801	Bohlendachhuset (**), Frederiksholm. Karakteristisk ved det særlige buede tag. Bygget som snedkerværksted til fremstilling af slæderaperter (til montering af kanoner) til kanonbåde. Ejes af Anne Linnet.
	1804	Maskinværkstedet (**) på Frederiksholm, udvidet 1862. Nu restaureret med okkerfarvet facade. Anvendes af Danmarks Designskole.
	1827-37	Kanonbådsskurene (***) på Frederiksholm. Opført på østsiden af Frederiksholm til at huse kanonbåde, bygget efter englandskrigene. Er med undtagelse af nr. 3 restaurerede (måske lidt vel rigeligt) og anvendes af private firmaer. Nr. 3 er efterfølgende blevet istandsat som "koldt hus" og med mere vneration for den oprindelige konstruktion.
18/8 2006 opstod der brand i et kanonbådsskur, angiveligt pga. selvantændelse af linolie-klude. Skuret nedbrændte, men det lykkedes at redde de omgivende bygninger.
	1845	Kanonbådsskure på Halvtolv (***). Opført i fortsættelse af kanonbådsskurene på Frederiksholm. Er nedrevet på nær et dobbeltskur, der anvendes af bådlauget på Andelsboligforeningen Halvtolv.
	1858	Tørdokken på Dokøen (***) indvies. Opført underledelse af den engelske ingeniør Alfred Giles på basis af en bevilling på 620.000 Rigsdaler. Dokken forlængedes i 1864 fra 75 til 82 m af hensyn til den nyanskaffede panserfregat Danmark. Bemærk pumpehuset helt i engelsk stil og materialer.
	1860	Magasin på Frederiksholm (**) over for Meldahls Grovsmedje. Anvendes nu af Statens Teaterskole.
	1861	Grovsmedje (***). Arkitekt J. Meldahl. Anvendes nu til undervisning og som udstillingsbygning af arkitektskolen.
	1863	Nordre kontor (**) opføres på Frederiksholm. Anvendtes af chefen for orlogsværftet, efter at alle flådeaktiviteter var flyttet fra Gammelholm. Anvendes nu af Arkitektskolen.
Intet billede	1864	Skole (*) opføres på Frederiksholm. Anvendes nu af Filmskolen.
Bygningerne findes ikke mere	1863	Panserværksted opføres syd for dokken, som en træbygning. Beliggenheden tæt ved dokken var praktisk for montering af de tunge panserplader. Panserværkstedet nedbrændte i 1886 og blev erstattet af Søndre arbejdsbygning. Søndre arbejdsbygninger er nedrevet i forbindelse med byggeriet af opera København.
	1867	Gl. bådeværft (**) opføres langs Snedkergraven. En 121 m langbygning, hvor der bl.a. byggedes redningsbåde til søredningstjenesten. Nu indrettet til luksusrækkehuse.
Nedrevet 2001	1868	Magasin for Brandfarlige Sager (*), nedrevet 2001 i forbindelse med opførelse af Schifters Kvarter..
	1884	Kobbersmedie (***) og metalstøberi på Frederiksholm. Arkitekt J. Meldahl. Anvendes nu af Rytmisk Musikkonservatorium.
	1888	Kedelsmedie (***) på Frederiksholm. Arkitekt C. T. Andersen, men i "Meldahl-stil". Husede også Holmens elektricitetsværk i den vestlige del. Skilte over de to portaler mod nord angiver hvor smedjen hhv. elværket var.
	1889	Beklædningsmagasin (**) på Frederiksholm, syd for Grovsmedjen. Anvendes nu af Arkitektskolen.
	1878-93	Søminevæsenets værksteder (*) på Nyholm.
	1892	Exercer- og gymnastikhus (**) på Frederiksholm. Opført til mandskabets fysiske træning. Hvor nu Schifters Kvarter ligger anlagdes senere en sportsplads.
	1893	Modelkammer (**) på Frederiksholm. Undtagelsesvis bygget af røde sten. Husede skibsmodeller, der var vigtige forarbejder til bygning af skibe.  Modellerne er nu overført til Orlogsmuseet og bygningen anvendes af arkitektskolen.
	1888-93	Artilleriværksted (**) på Arsenaløen
	1891	Arrest (**) på Nyholm. Kaldet "Stenhuset". Erstattede de elendige arrestforhold ombord på kaserneskibene, f.eks. Fyen, der lå mange år ved Elefanten.
	1908	Radiostation OXA på Frederiksholm (**), også kaldet "Sommerhuset". En finurlig bygning à la sommerhus tilsat lidt vikingestil. Flyttet til Nyholm (lige ved "Bræddehytten") i forbindelse med opførelse af Schifters Kvarter, restaureret og malet i festlige farver.
	1908-10	Kaserne (**) på Nyholm. Palæagtigt, trefløjet anlæg, der erstattede den utidssvarende indkvartering på oplagte kaserneskibe.
	1911	Torpedobådsbygning (*) på Nyholm.
	1915-18	Nyt maskinværksted (**), "E-huset" på Frederiksholm. En for sin tid meget moderne bygning af jernbeton i "Holmen-fremmed" arkitektur. Grundplanen danner et E og folkeviddet sammenkæder dette med Maskinværkstedets daværende fyndige leder, der hed Ejnar til fornavn.
	1916	Tilbygninger til Kobbersmedjen.
	1917	Magasin mellem Charlotte Amalies og Frederiks Bastion (*)
	1917	Kontor (*) på Arsenaløen.
	1920	Værksted (**) på Frederiksholm. Anvendes nu som bibliotek for Arkitektskolen og Statens Teaterskole.
	1926	Skibsbygningsværksted på Dokøen (*). Nedrevet 2002 i forbindelse med opførelse af Operaen.
	1932	Marketenderi (*) på Frederiksholm. Anvendes stadig til sit formål, men nu for studerende på arkitektskolen.
	1937-30 og 1953	Konstabelskole (*) på Margretheholm.
	1938-39	Søofficerskole (*) på Nyholm. Opført hvor tidligere "Nyt skibsbyggeri" lå. Benyttedes af tyskerne som lazaret under 2. verdenskrig, hvor bygningen led megen overlast.
Nedrevet. På arealet er opført ejendommen Frederiksholm	1939	Motorværksted (*) på Frederiksholm. Oprindeligt tiltænkt bygning af flyvemaskiner, men kom især til at fungere som værksted for torpedobådene, der blev efterset i Motortorpedobådshallen. Er nu (2003) under nedrivning for at blive erstattet af et boligkompleks tilhørende andelsforeningen Frederiksholm.
Intet billede	1940	Kontor (*) på Frederiksholm. En fantasiløs bygning overfor Schifters Kvarter, yderligere skæmmet af påbyggede brandtrapper. Den betegnes i lokalplan 133 som "bevaringsværdig", og er p.t. (januar 2004) under ombygning til børneinstitution.
billede følger	1941	Elektronikværksted (*) på Frederiksholm. To funktionalistiske bygninger, i "jernbetonbindingsværk". Anvendes nu som værksteder for arkitektskolen.
	1954	Motortorpedobådsværft (**) på Frederiksholm. Et kolossalt overdækket værksted, hvor bådene kunne sejles ind i en central kanal. Er nu ombygget til ejerlejligheder. Arkitekter: arkitektfirmaet Vandkunsten. Billedet viser resultatet af ombygningen.
	1956-58	Ny teknikerskole (*) og kontorbygning på Quintus Bastion, hvor der tidligere lå et sømineværksted, der eksploderede i 1951. Kaldes også "Hotel lille Europa" pga. den for Holmen usædvanlige og ikke særligt vellykkede arkitektur. Er nu nedrevet og erstattet boliger (Mogens de Linde).
Intet billede	1961	Artilleriværksted (*) på Arsenaløen. Indeholder nu Base Camp og en Nettobutik.
	2003	Andelsboligforeningen Schifters Kvarter, Frederiksholm. Andelsboligforeningens otte boligblokke ligger hvor der tidligere fandtes en sportsplads i tilknytning til Exercer- og gymnastikhuset samt Holmens Radiostation.
	2004	Opera København. Opera København er opført på den tidligere Dokø, der nu er opdelt i tre øer, hvoraf den midterste, hvor operaen ligger og den sydlige, er udvidet ved opfyldning mod vest hhv. syd. Opera København er en gave fra A. P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål.