Holmen 1820-1868

1868		 I 1868 var de store opfyldninger afsluttet og Holmens øer fik omtrent det nuværende udseende. Mudderøen er sammen med Langøen blevet til Frederiksholm og Arsenaløen har inddraget Pramlaugets ø. Ankerøen og Ballastøen er vokset sammen til Dokøen, hvor den nyanlagte tørdok ses. Der er anlagt en sporvej fra tømmerskurene på Nyholm til snedkerværkstedet på Frederiksholm. Bemærk det "halve" kanonbådsskur på Arsenaløens østside. Deraf muligvis navnet "Halvtolv".

Efter 1815 fortsattes med uddybning af flåde-lejet. materialet anvendtes til af færdiggøre Mudderøen. Der blev byget et kemisk laborato-rium på Arsenaløen i 1847: Det snævre Bomløb ved indsejlingen til havnen måtte udvides i flere omgange, til 30 m i 1853 og 40 m i 1866.
Vandforsyningen til Holmens øer skete indtil 1862 med en vandbåd. I 1831 boredes efter vand på Mudderøen, der nu sammen med Langøen kaldtes Frederiksholm. I 1845 efter 14 års boring var man nået en dybde på 190 m, hvorefter boreredskaberne havarerede og boringen blev opgivet. Først 1862 førtes en vandledning frem.
Transport imellem Holmens øer skete indtil midten af 1800-tallet især ved sejlads. Brørne imellem øerne var flydebroer, der kun anvendtes til gående trafik. I perioden 1855-1858 byggedes faste broer og i forbindelse med dem et vejsystem. Ankerøen og Frederiksholm blev forbundet med en svingbro og der byggedes ligeledes en svingbro mellem Frederiksholm og Arsenaløen. Vejene i N-S og ø-V-retning anlagdes. Fra Nyholm førte Kastaniealleen (nu Danneskiold Samsøes Alle) sydpå og krydsedes midt på Frederiksholm af Elmealleen (nu Philip de Langes Alle).

Kanonbådsskurene
I 1814 var der ca. 150 ro-kanonbåde i flåden, men der savnedes optagsplads. I årene 1816-17 byggedes 23 beddingspladser på Nyholm som forløber for de lukkede skure på Frederiksholm. De lukkede skure på Frederiksholm består af 32 dobbelte skure, hver med plads til to fartøjer. De 32 skure er sammenbygget i seks komplekser (fem med fem skure og et med 7 skure). De opførtes 1827-36. Fro at skaffe plads til skurene måtte Spånhaven og en del af Dehlehaven nedrives. I 1843-45 opførtes endnu fire dobbelte skure nær Arsenaløens nordøstlige hjørne. Et af disse (det østligste) er bevaret og anvendes af Andelsboligforeningen Halvtolv. Tre af disse ombyggedes til at huse de nye dampkanon-både. Endnu fire og senere yderligere to byggedes på østsiden af Arsenaløen til opbevaring af transportbåde til fodfolk og artilleri. Disse nye transportbåde af jern havde en nedfældelig rampe i den ene ende som f.eks. langgangsfartøjerne anvendt i 2. verdenskrig. Kanonbådsskurene var organiseret i afdelinger med afd. 12 på østsiden af Arsenaløen som den sidste. Da afdeling 12 kun omfattede to skure (mod normalt fire) er det muligvis forklaringen på navnet "Halvtolv"  for området. Folkeviddet har en mindre sandsynlig forklaring gående ud på, at arbejderne først mødte kl. 11.30. Så kunne de indlede arbejdsdagen med frokostpausen! Skurene i afdeling 12 er nu nedrevet.

Overgangen fra sejl- til motorskibe
Andreas Schifter kom til at forestå flådens genopbygning efter englandskrigene. I perioden nåede bygningen af danske sejlskibe et højt stade, men det blev også perioden, hvor først sejlskibe med dampdrevne hjælpemotorer og senere rene motorskibe tog over. Samtidig skiftede byggematerialerne fra træ til stål, først ved at træskibe beskyttedes med en stålarmering, dernæst ved bygning af rene stålskibe. Der første dampdrevne skib var hjulskibet Kiel, købt i England. Det brugtes til troppetransporter og også som kongeskib(!). Først i 1840 fortsattes med indkøb af jernskibet Ægir, der lignede Kiel og i 1841 det første egentlige krigsskib, hjulskibet Hekla (dog denne gang i træ) med seks kanoner. Det første

 danskbyggede krigsdampskib var Gejser (igen af træ) med otte kanoner. I 1844 sendtes en eskadre med bl.a. Hekla til Middelhavet for at "understøtte" forhandlingerne om afskaffelse af den årlige tribut, der siden 1768 var betalt i Marokko for at undgå sørøveri. Et af skibene Gefion hentede på hjemvejen en del af Thorvaldsens kunstværker i Rom. Kendt er også korvetten Galatheas jordomsejling i 1845-47 med hovedsageligt videnskabeligt formål. De sidste egentlige sejlskibe bygget på Holmen var Dannebrog (1850), fregatten Tordenskjold (1852) og korvetten Najaden (1853).

Bygning af tørdokken
I 1739 var der blevet bygget en for tiden meget avanceret tørdok på Christianshavn (området hvor den lå hedder stadig "Gamle Dok"). Efter at Ankerøen og Ballastøen var forenet i 1835 for at spare bolværkslængde, blev der i 1854 opnået enighed om en ny dok. Et område af flådens leje vest for Ankerøens nordlige del blev inddæmmet og området omkring blev opfyldt. Syd for dokken opførtes pumpehuset med den ejendommelige tårnlignende skorsten. Dokken blev indviet 18. august 1858. Den kunne tømmes af dampmaskinedrevne pumper på seks timer. Efter anlæg af dokken skiftede Ankerøen-Ballastøen navn til det nuværende: Dokøen.

Gammelholm nedlægges, nye bygninger på Holmen
I 1858 vedtoges en lov om sammenlægning af værftsaktiviteterne og dermed nedlægning af Gammelholm. Det øgede behov for plads udrustning førte i første omgang til at Takkeladsbygningerne på Frederiksholm forøgedes med en etage og nu kaldtes Hovedmagasin (nordlige) og Takkeloft (sydlige bygning). Et nyt snedkerværksted oprettedes på Frederiksholm i en bygning, der havde været brug til industriudstilling på Christiansborg Ridebane i 1854 (se kortet). Værkstedet blev nedrevet i 1926. Under arkitekt F. Mehldahl opførtes 1860 en Magasinbygning øst for Danneskiold Samsøes Alle (senere smedeværksted og kobbersmedje og nu overdraget Statens Teaterskole) og 1861 den store Grov- og Kleinsmedje (nu en del af arkitektskolen) langs Danneskiold Samsøes Alle.
Begge disse bygning i gule sten og med rundbuede vinduer og skifertag, dannede type for en række senere bygninger. På nordsiden af den daværende Elmealle (nu Philip de Langes Alle) byggedes 1863 ny kontorbygning til Holmens chef, nu anvendt af arkitektskolen. I 1866-67 opførtes det 121 m lange Bådeværksted (Gl. Bådeværft) langs Snedkergraven (nu rækkehus-ejerlejligheder). Her byggedes især redningsbåde til redningstjenesten. Magasinet for Brandfarlige Sager, bygget 1868, lå hvor nu Grønningen i Schifters Kvarter støder ud til Danneskiold Samsøes Alle. Det blev nedrevet i forbindelse med opførelsen af Schifters Kvarter.
Et nyt værksted til skibsbygning, Nyt Skibsbyggeri, opførtes på Nyholm. Det stod færdigt i 1867.

Trafik
I 1863 etableredes vejforbindelse til Holmen idet Der byggedes en pælebro fra Arsenaløen til Prinsessegade. De to vagtbygninger ved indkørslen stammer fra denne periode. Samtidig indlagdes vand og gas på Holmen, der indtil da havde været afhængig af vandtilførsel per båd og belysning med tranlamper. Christiansholm solgtes 1866 til et privat firma. Tre år senere nedrev firmaet den mastekran der var bygget på Christiansholm i 1754, som nøjagtig kopi af Nyholms kran (svinestreg!)